Min havedam

SIKKEN en forandring, der nu er sket med mit lille vandhul.

De første 14 dage efter, at mit nye filter og luftsten var sat til, blev vandet sort som kul og fuldstændig uigennemsigtigt... Så læste jeg brugsvejledningen til det aktive kul, jeg havde puttet i mit lille filter... AHA!!! Jeg skulle have skyllet kullene i lunkent vand inden brug, så det fine kulstøv ikke blev vasket ud i dammen.

Okay, det var LIDT for sent... Men det blev så gjort, da jeg efter en uge rensede filteret... og en uge senere opdagede jeg, at jeg svagt kunne skimte toppen af filteret 15 cm under vandoverfladen.

Jeg har sat endnu flere planter ned... og har også ialt tre plastikurtepotter stående på det dybe, med 5-6 pilegrene i hver. I skrivende stund har de alle lavet et netværk af rødder, og har helt sikkert hjulpet godt til med vandrensningen. Efterhånden kan jeg ane bunden på det dybeste sted (56 cm)

En masse små rengøringshjælpere er også dukket op: En fast arbejdsgruppe af lille mosesnegl, en større forsamling af røde myggelarver, der bygger imponerende "skorstensrør" i bundlaget, og milioner og atter milioner af dafnier og vandlopper.

Derudover har jeg også haft den store glæde at se, hvad jeg troede var en druknende sommerfuglelarve... Men da jeg ville redde den op, kravlede den meget fornærmet hen og gemte sig under rødderne af en plante... Hvilken larve det var, har jeg ikke fundet ud af endnu.

..og hér ved middagstid prøvede jeg at redde en stakkels lille sort bille, der var faldet i vandet og lå og kæmpede i vandspejlet mellem andemadsplanterne. Det var først i dét øjeblik, den med et par friske slag med bagbenene svømmede ned mod bunden, at det gik op for mig, at det var en almindelig vandkær, der bare var oppe for at snuppe en mundfuld frisk luft.

Planterne vokser, som om de blev betalt for det (det gør trådalgerne også, men pyt med dét... bliver de for lange, luger jeg de værste væk. Så længe planterne vokser hurtigere end trådalgerne, gør de bare dammen mere naturlig at se på... og med lidt held vil der på et tidspunkt dukke et insekt op, der synes at trådalger er en lækkerbisken).

Så nu ser jeg bare frem til foråret, hvor jeg virkelig vil kunne nyde at studere livets gang i vandhullet.