Sussi og Leo er flyttet ind hos mig. :D

For lidt over en måned siden blev jeg tilkaldt af min veninde, der er trappevasker i mit boligselskab... Inde i en opgang fløj en forvildet kanariefugl rundt, og der var ingen, der ville kendes ved den.

Så mig over i en fart for at redde hende fra det farlige bæst (hun elsker fugle, men går i panik, hvis de ikke er i bur). Jeg fangede den straks, og satte den i et lille ekstra-bur, jeg havde stående - og så gik eftersøgningen efter den retmæssige ejer ellers i gang. Både min veninde og jeg forhørte os overalt i området, og nærlæste opslagstavlerne i alle butikker i området... Men ingen ejer dukkede op.

Nu syntes jeg ikke, at jeg ville lade den lille hittefugl, som jeg har døbt Leo, sidde og kede sig i det lillebitte bur længere - og da min veninde følte sig medansvarlig, tilbød hun at forære Leo et nyt og større bur - så ville jeg til gengæld skaffe en kone til ham.

SIKKE et arbejde. Ude i City Syd i Aalborg er der fire dyrehandlere... og ingen af dem havde et ordentligt fuglebur - enten var de lige så små som dét, jeg allerede havde, eller også var de beregnet til store papegøjer - med en ALT for stor afstand mellem tremmerne til at kunne bruges til kanariefugle. Vi fandt kun en kæmpestor stuevoliere til 1500 kr, som hun gerne ville forære mig. Vi spurgte så, om de bragte varer ud... Næh nej, men de kunne da sende det med Danske Fragtmænd, hvis jeg betalte transporten.

Dét sagde jeg pænt nej tak til... Min bror arbejder for Danske Fragtmænd, og han har på det skarpeste frarådet mig at bruge dem, hvis jeg ønsker at varen skal nå frem i hel tilstand.

Men endelig, i den sidste forretning, fandt vi et nogenlunde bur til 500 kr, og så gik eftersøgningen efter en hun-kanariefugl ind.

Hvem skulle have troet, at DET kunne være svært? Det viste sig, at ud af de fire dyrehandlere, var der kun én, der handlede med dyr... Alle de andre, selv Maxi Zoo, var gået over til kun at sælge dyretilbehør... De eneste dyr der stadig var et par stykker tilbage af, var et par chinchillaer, der stod i et hjørne mellem gnaverburene. Fugle, marsvin, kaniner og alle de andre dyr solgte de ikke mere.

Men i Plantorama havde de heldigvis stadig et lillebitte hjørne med dyr... og dér var otte kanariefugle i et voliere. Efter 5 minutters eftersøgning fandt jeg endelig en ekspedient, der kunne fange én af dem til mig. Jeg sagde, at jeg gerne skulle være helt sikker på, at det var en hun, for to han-kanariefugle vil sandsynligvis slås til døden, hvis de sættes i bur sammen.

Desværre kunne den unge pige ikke se forskel på hanner og hunner, så jeg måtte kigge MEGET grundigt på alle fuglene. Efter hvad jeg havde læst mig frem til, er hunnerne gerne en anelse blegere end hannerne... men da det var ungfugle, var de alle ret blege... undtagen ved haleroden. Dér havde de alle en klar, gul farve - bortset fra en enkelt... Så jeg tog chancen og valgte dén. Hvis jeg tog fejl, ville jeg bare blive nødt til at investere i et bur mere, for jeg nægter at levere et levende dyr tilbage, når jeg først har købt det.

Heldigvis viste det sig, at jeg havde valgt rigtigt. Leo blev ellevild af glæde, da han så sin nye kone (som jeg selvfølgelig kaldte Sussi), og begge fugle stortrives nu i deres nye bur.

Så har jeg bare to problemer tilbage: for det første har jeg nu to store bure stående på mit sofabord (det andet har jeg et par nymfeparakitter i), så der knap nok er plads til en enkelt kaffekop... og for det andet synes Leo åbenbart ikke, det er nødvendigt at sidde og synge lange, smukke strofer for mig mere - for nu HAR han jo fået "en sild i nettet".



Hér ser i Sussi og Leos første møde:




..og hér spiser de deres første middag sammen i deres nye hjem:

ihhh hvor er de bare kære..... dejligt at Sussie og Leo er så glade for hinanden.....
De skal nok blive et lykkeligt par i deres dejlige nye bur....

Stort tillykke med det hele

Hvor er de søde. Tillykke med dem. Jeg håber at Leo snart synger for dig og Sussie igen.

Ps. måske skulle du anskaffe dig et lille bitte sofabord kun med plads til 2 kopper (hvis du nu skulle få en gæst).

Miss Ronski's: Taak... Jeg er også så glad. Min stue er også godt fyldt op med bure nu... 4 store fuglebure og to store rottebure. Det ligner efterhånden en hel dyrehandel.

Så håber jeg bare, at jeg ikke ALLIGEVEL har taget fejl af hendes køn... Jeg synes, at "kællingen" er LIDT hård ved sin mand... og han er en tøffelhelt, der skynder sig væk, når hun hakker på ham.

Men jeg har jo aldrig haft kanariefugle før, så jeg kender ikke deres kropssprog... måske er det meget normalt, at konen er lidt af en harpe og manden en kylling i begyndelsen af et forhold... Så jeg holder lidt øje med dem, og håber på det bedste.

Alicia: Mange tak... Jeg håber også på lidt mere skønsang... og ja, et nyt kaffebord var måske en idé... eller også kan jeg bare gøre som japanerne... placere gæsterne på en pude på gulvet, og dække op dérnede.

Jeg blev så glad af at læse din historie - det er efterhånden et helt menageri, du har - hvad bliver mon det næste?

Tja, jeg ER da blevet anbefalet at få fat i en ged til at holde min langhårede græsplæne nede.

Jeg véd ikke rigtigt... Jeg tror desværre, den hurtigt ville dø af sult... Min plæne er ikke større end 5 X 5 meter.

jamen jeg synes da, det lyder som om at der ER en rigtig kvinde Leo har fået sig der...... det lyder helt rigtigt

YES!!! Kvinder er STÆRKE.
..og hvis mændene ikke vil lystre, får de bare et hak i nødden.