En meget øm følelse.

Eftersom jeg jo er ét af de fattiglemmer, regeringen påstår ikke findes i Danmark, har jeg selvfølgelig ikke råd til at købe en masse sommerblomster til at pynte i min lille have. Men jeg klarer mig alligevel, fordi vores købmand er lidt sjusket med at vande de planter han sælger... og når de så er halvvisne og usælgelige, smider han dem i containeren... og HVEM tror i så, står på hovedet tidligt næste morgen inden hunden bliver luftet, for at sortere de mest brugbare fra og redde dem - så der alligevel bliver et væld af smukke planter overalt i min have? (ca. 80 % af planterne kan reddes med en god sjat vand)



I går morges var der gevinst... men desværre var containeren lige blevet tømt, så alle de kønne planter lå helt nede på bunden, og jeg kunne kun lige få fat i de nærmeste... og LIGE uden for min rækkevidde lå en hel bunke kant-lobelier, der overhovedet ikke var tørret ud endnu. Dem SKULLE jeg altså bare have fat i.

Så hvad gør mor hér? Jo, hun læner sig LANGT ind over metalkanten... kan NÆSTEN nå... Giver et lillebitte hop, mens jeg læner mig frem og ned mod planterne med strakte arme... og ser både sol, måne og stjerner, da jeg mærker to af mine ribben give efter for min enorme kropsvægt imod containerens kant. Jeg kunne simpelthen tydeligt mærke knoglerne forskubbe sig inde i brystkassen.

Mens hunden gloede forbavset på mig, lirkede jeg mig forsigtigt ned ad kanten igen, og gav mig tid til at mærke efter... Gudskelov - ribbenene var gledet på plads igen, og med lidt forsigtighed kunne jeg trække vejret. bare ikke særlig dybt, for KORS, hvor gjorde det ondt.

Og hvad gør man så? Jo, man vakler forpint hjem efter sin trofaste "pind med en krog på", som man ellers altid plejer at tage med, vakler tilbage til containeren og bruger pinden til hurtigt og nemt at hive planterne op - for hjem til mig SKULLE de altså, efter alt dét jeg havde været igennem. Hunden måtte jeg opgive at gå videre med, men det var han nu også godt tilfreds med, for han har det ikke godt med længere gåture hér under hedebølgen.

Så nu sidder jeg hér med to bøjede ribben... Jeg har svært ved at rejse mig... Jeg tør ikke hoste eller nyse... og hvis jeg kommer til at trække vejret lidt for dybt, føles det som om en kniv bliver presset ind i min brystkasse.


Men jeg FIK planterne. Og de har rettet sig op og er blevet rigtig kønne, efter at jeg vandede dem, så nu skal jeg bare samle kræfter til at få dem sat i jorden... Hvis jeg er meget forsigtig, kan jeg sikkert lige klare det uden alt for mange "AUUV"-lyde.


For en god ordens skyld må jeg hellere sige, at dagen før mit lille uheld stod blomsterne på købmandens tilbudshylde til 10 kr. stykket - så jeg sparede altså hele 40 kroner.

Hi hi Lylle My - sikke da noget.

Jeg så det hele for mig, og måtte da lige trække lidt på smilebåndet, samtidig med, at jeg har meget ondt af dig, at du nu har smerter pga din ihærdighed og kærlighed til smukke blomster.

Jeg kunne se det hele for mig ..

Jeg har prøvet at brække 2 ribben, og jow, det gør sindsygt ondt.
God bedring med dine ribben.

av, av, det var ikke godt - god bedring

Ih, tak for medfølelsen, Miss Ronski's og Missis F... Ja, når man tænker på at det er gratis blomster, vil jeg nu sige, at jeg har betalt dyrt for dem.

..og så benytter min modbydelige søn sig selvfølgelig af muligheden for at pine og plage mig ved hele tiden at få mig til at grine. AV! AV! AV! AV!

HOVSA! Også mange tak for sympatien til dig, Lizzie... Jeg havde helt overset, at du også havde skrevet. UNDSKYLD mange gange.

Lylle My skrev: HOVSA! Også mange tak for sympatien til dig, Lizzie... Jeg havde helt overset, at du også havde skrevet. UNDSKYLD mange gange.

Hov hov, du kan da ikke bare over se mig..

For søren da også Lylle My... Kan du nu lige gå og passe på dig selv Hvad ville du have gjort... hvis du var endt nede i bunden af containeren... og ikke kunne komme op igen

Kvinde dog............. jeg kunne også se det hele for mig

God bedring med de bøjede ribben

Der er et gammelt ordsprog der siger: Man må lide for skønheden... Men jeg anede altså ikke, at det også gjaldt blomsternes skønhed Rigtig god bedring med ribbenene Lylle My

Lizzie: Jeg bøjer dybt beskæmmet mit hoved mod jorden og græder skammens salte tårer i stride strømme. Modtag min dybeste undskyldning for min brøde... PLEASE!


Na'Zyia: Tak for sympatien... Ja, det kunne have været et kønt syn at se mig ligge og rode i bunden af containeren med hovedet ned og benene strittende op mod himlens blå.

Men det ville nok have været værre, hvis jeg havde ligget dernede, mens den var halvt fyldt op... sammen med det gamle rådne, maddikefyldte kød, de slatne grøntsager og det mugne brød. Det er dérfor, jeg har lavet en pind med en krog, så jeg kan flytte alt det ulækre væk uden at røre ved det.


Alicia: Tak skal du ha'... Ja, jeg lider, jeg lider... men skønnere, det bliver jeg nu ikke af det. Men gudskelov gør blomsterne.

Okay så, du er tilgivet ..

Årh, TAK, Lizzie. SÅ er jeg glad igen.