Sådan sættes to katte sammen
Katte reagerer helt menneskeligt...
 
Lad os for nemheds skyld kalde den tidligere alene-kat for ”kat 1” og den nyankomne for ”kat 2”. Når man kommer glad hjem med ”Kat 2”, sætter transportkassen på gulvet og lukker den ny ud med de to forventningsfulde ord: ”Er den ikke sød? Det er din nye legekammarat!” – Så ta´r pokker ved ”Kat 1”. Den tidligere så søde, fredelige og kælne kat forvandler sig på rekordtid til et spruttende, hvæsende, knurrende monster på fire stive ben. ”Kat 1” reagerer på samme måde som en 2-årig, der får en lillebror/lillesøster. Fra at være enebarn og familiens beundrede centrum, skal al opmærksomhed nu pludselig deles, Det er afgjort ikke sjovt mere end en halv time. Hvis familien tilmed begår den klassiske fejl at koncentrere al opmærksomhed og beundring om det lille ny vidunder, så er livet for alvor surt. For både to - og firbenede. Resultatet er jalousi og krænkede følelser. ”Kat 1” bliver usikker, føler sig svigtet af sine mennesker og ikke mindst truet på territoriet. Katten tror simpelthen ikke sine egne øjne og sin egen lugtesans. ”En fremmede kat i mit hus! På mit territorium! Det finder jeg mig ikke i! Ud - væk - forsvind. NU!” Derfor gør ”Kat 1”, hvad den kan, for at gøre ”Kat 2” begribelig, at den godt kan skrubbe af. Jo før, des bedre. ”Kat 1” holder afstand, hvæser, knurrer. Måske puster den sig op og, krummer ryg og laver halen om til model flaskerenser for at virke så truende som muligt og gøre ”Kat 2” klart, at den er på fremmed territorium. Det ved den nu udmærket. Det kan den lugte. Derfor vil den som regel holde lav profil, ”gå ned i knæ”, liste langs panelerne eller søge dækning under f.eks. en sofa. Forskellig reaktion Nogle killinger tager denne situation i ”stiv pote”. De fatter ganske enkelt ikke, at nogen kan finde på at være uvenlig over for den, Derfor marcherer de trods hvæs og knurren rundt og snuser interesseret til ”Kat 1´s” ting. Ja, de er måske så frække, sat de spiser ”Kat 1´s” mad og lægger sig på dens yndlingsplads. ”Kat 1” føler sig trængt op i en krog af sådan et respektløst væsen. Mere frygtsomme killinger er bange, fordi de er på ”forbudt område” og går omgående i dækning under et lavt møbel, hvor hverken firbenede hystader eller bekymrede tobenede kan skrue sig ind. Herfra iagttages den ny, farlige verden i en time, en dag eller en uge. Hvor længe afhænger af kattens temperament og nervesystem. Syv engles tålmodighed Dette er klassiske eksempler på, hvordan menneskelig forventningsglæde lynhurtigt forvandles til skuffelse. (Naturligvis er der eksempler på kærlighed ved første blik, med de er sjældne.) Katte skal nemlig have tid - undertiden masser af tid - til at vænne sig til hinanden. Derfor bør man aldrig ”smide dem i hovedet på hinanden, så de kan få slagsmålet overstået”, som nogle tror. Angst og utryghed, jalousi eller tæsk har aldrig været dannet basis for egenskaber - hverken mellem katte eller mennesker. Forstå kattens psyke Hvis du - som så mange andre - tænker: ”Ja, katte er altså nogle skøre kugler”, så stop lige en kvart og spørg dig selv: er vi tobenede et hak bedre? Selvom man ikke skal menneskeliggøre dyr, kan følgende tankeeksperiment forsvares, fordi både katte og mennesker har identiske hjernecentre for de involverede følelser. Prøv at spørge dig selv, hvordan du vil reagere, hvis din bedre halvdel en dag kommer slæbende hjem med en yngre person af samme køn som du selv. Vedkommende får uden videre lov at bruge dit tøj, dine ting, din seng osv. Alt, hvad der er dit, er også den andens! Mon ikke du ville blive ret mopset og sur, vred og såret? Mon ikke du ville blive jaloux og føle dig kasseret? Jamen præcis sådan føler ”Kat 1” det også. Derfor skal man bruge masser af tid og kærtegn til at overbevise ”Kat 1” om, at den stadig er verdens dejligste kat. 10 sæt-sammen-tip 1. Hver for sig i starten Lad kattene starte deres ny fælles liv med at være hver for sig. Selv i en 2-værelses lejlighed kan man give dem hver sit rum i begyndelsen og lade døren stå på klem. En klods, en stor tændstikæske eller lign. sættes i klemme i døråbningen, og døren fastgøres eller blokeres, så den ikke bare kan skubbes op. Åbningen skal være præcis så stor, at kattene kan se, lugte og måske hvæse ad hinanden - uden at kunne gøre hinanden fortræd. De skal vænne sig til hinandens tilstedeværelse og til hinandens lugt. På den måde føler ”Kat 1” sig ikke trængt op i en krog, og ”Kat 2” får fred til at vænne sig til alt det nye. Samtidig får den lidt efter lidt hjemmets specielle og velkendte lugt. Har man god plads, skal ”Kat 1” have broderparten af pladsen og fri adgang til så mange af sine favoritpladser som muligt. Plejer den at sove i arm eller ligge på skødet ved TV- tid, skal den bevare disse dyrebare rettigheder. I denne titte- til - hinanden - periode skal kattene selvfølgelig have hver sin mad – og drikkeskål samt toiletbakke. 2. Kæl på skift Det er nemmest, når man er 2 eller flere om at sætte katte sammen. De første dage deler man sig i hold og hygger på skift om hver sin. Med jævne mellemrum byttes plads- og kat. Er man alene om opgaven, må man kæle og snakke med kattene på skift. Husk at ”Kat 1” skal have flest kæl og mest omsorg. 3. Byt om på toiletbakkerne Lugte betyder alverden for katte. De kender og anerkender hinanden via den individuelle kropslugt. Lugten af fremmed kat kan betyde angreb og tæv. Derfor er det klog taktik at bytte om på de brugte toiletbakker, før de renses. Både urin og afføring rummer vigtige duftsignaler, som er betydningsfulde og interessante informationskilder, der afslører meget om ”afsenderen”. Når katte hver især er færdige med at snuse til og tisse ovenpå hinandens efterladenskaber, så kan gruset skiftes. Lad gerne kattene sove på gamle håndklæder, viskestykker eller lign. – og byt så om på soveunderlagene næste dag. Det er også en god idé at give kattene samme lugt- af deres mennesker. Kom lidt håndlotion, en anelse parfume/aftershave på hænderne før kæleturene. Det vil sløre kattenes egen lugt lidt. 4. I samme rum Der findes desværre ingen tommelfingerregler for, hvornår man kan lade de to katte være i samme rum. Katte er individualister og har forskelligt tempo. Derfor må man vurdere situationen. Er de færre hvæs? Er den ny kat faldet til ro? Er ”Kat 1”nu mere afslappet og nysgerrig end sur og truende? Her er tålmodighed en dyd. Hellere én dag længere hver for sig end én dag for lidt. Før de får fri adgang til at være sammen, bør kløerne på forpoterne studses, så der ikke sker alverden, hvis ”synålene skulle stikke ud gennem af vanterne”. Det er klogt at have en strygefugter /- blomstersprøjte fyldt med vand indenfor rækkevidde. 5. Se alt, hør alt- og lad som ingenting Når kattene sættes sammen første gang, kan det være svært at lade som ingenting. Alligevel bør man prøve at opføre sig naturligt. Tag det roligt, venligt og kærligt til begge katte. Man bør lade som om, man ikke kigger på dem, og som om det er helt naturligt, at der nu er 2 katte i huset. Stiller kattene sig op og glor indædt på hinanden, eller nidstirrer ”Kat 1” den ny, så afled deres opmærksomhed. Klap i hænder, fløjt, smid en papirkugle eller en bold ind mellem dem. Det afbryder normalt de truende blikke - og afspænder situationen. Hvis en af kattene giver et hvæs eller en knurren fra sig - eller måske puster sig op til at ligne en fastelavnskat, så behøver det ikke altid være optakt til slagsmål. Det er som regel et visuelt signal, som siger til modparten: Styr dig. Hold afstand. Vis respekt. Går den ene kat alligevel til angreb, så send en fin sky af vand i hovedet på angriberen - helst før den angriber. Man bør aldrig bruge sig selv som stopklods i et katteslagsmål. Resultatet vil kun være utak og en masse skrammer. Vand er det bedste til at køle hidsige katte ned med. 6. Leg kattene sammen Man sætter sig på gulvet og leger stille og roligt med begge katte. Godt legetøj er f.eks. pind med snor i den ene ende, en lille bold, en snor med en prop bundet i den ene ende eller en papirkugle. Gennem legen kommer kattene gang på gang tæt på hinanden - næsten uden at opdage det. Det gi´r gode muligheder for at sniffe lidt til hinanden uden at det virker provokerende. Under legen tales dæmpet, beroligende og kærligt til kattene. Man kan sige hvad som helst, kattene forstår jo ikke ét ord, men tolker tonefald, mimik og kropsprog. 7. Barn/børn i huset? Barn eller børn kan være gode hjælpere, når kattene skal lære hinanden at kende. ”Kat 1” vil jo være vant til de barnlige kæleture og vil sikkert nyde opmærksomheden. Men børn skal indprentes, at kattene skal have fred til at lære hinanden at kende. De må ikke jagtes eller tvinges sammen, før de selv vil. 8. Fredag er en god dag Det er vigtigt at have god tid, når man får ny kat i huset. Mange vælger derfor fredag til familieforøgelsen, andre tager et par fridage eller får den ny kat lige før en hjemmeferie. Dels er det nødvendigt at have god tid til selve sammenføringen, dels bør man selv have tid til at lære den ny kat at kende, inden det igen er travl hverdag. 9. Hvornår accepterer kattene hinanden? Dét spørgsmål kan kun kattene – og især ”kat 1”- svare på. Det afhænger helt af kattenes temperament og psyke. Nogle er kun et par timer om at acceptere hinanden, andre har brug for en eller flere uger. Som regel kan man lade kattene være alene sammen efter et par dage- andre gange skal man vente noget længere. Kattene fortæller selv med deres kropssprog og lyde, hvordan de har det med hinanden. Kig, lyt og vær tålmodig, så kommer accepten og venskabet som regel af sig selv. 10. Tålmodighed og kæl Jo roligere og mere naturligt vi mennesker opfører os, des nemmere er det at sætte katte sammen. Tal venligt og naturligt, lad vær med at skrue stemmen op i diskanten. Vær rolig og naturlig i bevægelserne. Kæl meget med begge katte og lad dem bestemme farten. Råb aldrig - heller ikke hvis kattenes temperament begynder at boble. Det skaber blot nervøsitet og stress. Og da mennesker er udstyret med 2 hænder, kan man sagtens kæle med 2 katte på én gang. Denne sæt – sammen – metode har utallige gange vist sin duelighed i praksis. Måske kan du også bruge den, når en katteejer spørger dig til råds om, hvordan man bærer sig ad med at kunne få to katte til at acceptere hinanden – eller når den tobenede har gearet sig selv op på hysteriets rand, fordi virkeligheden er helt anderledes end de ”romantiske forventninger”. Alt for mange giver op efter få dage, fordi de er skuffede og forvirrede over, at kattene ikke falder hinanden om halsen og straks sover side om side. Og det er synd. For fiaskoen skyldes næsten altid menneskelige uvidenhed og utålmodighed. Når jeg bliver spurgt til råds – og det er ret tit i ”killinge-sæsonen” – stiller jeg som regel ét bestemt spørgsmål: ”Falder du selv et vildt fremmede menneske om halsen første gang I mødes og siger, at alt hvad der er dit også er hans eller hendes”? Indtil nu har svaret hver gang været: ”Nej, selvfølgelig ikke”. ”Nå”, siger jeg så, ”hvorfor i alverden tror du så, at din kat straks vil være hjerteven med en fremmed kat”? Denne lille spørgeleg plejer at få budskabet til at stå klart på lystavlen.




 Sakset herfra