PKD (Flerecystet-nyresygdom)

Sygdom er racespecifik og findes overvejende i persere og perser-relaterede racer, men vi har også set enkelte skovkatte og maine cooner med PKD. Hvis man får katten skannet v. h. a. ekkokardiogram ved ca. 1 års alderen, så kan en dygtig, certificeret dyrlæge finde 90 % af de katte som har eller vil udvikle PKD. Det er et tilstrækkelig højt antal til, at vi har valgt, at få alle vores avlsdyr skannet for PKD, da vi ikke ønsker, at bidrage til, at forekomsten af PKD-tilfælde indenfor de norske skovkatte eller maine cooner skal stige.

Som navnet antyder, så dannes der cyster i og på nyrerne, nogen gange kun på den ene nyre, men der kan også ses forekomst af cyster på begge nyrer. Cysterne kan sidde på nyrerne allerede ved fødslen, nogen gange vokser de hurtigt, andre gange langsomt, men det er en fremadskridende sygdom som ikke kan helbredes. Symptomer på cystenyrer opstår som regel hos de ældre katte, gennemsnitlig ved 7-års alderen og er ikke specifikke for cystenyre, men svarer til de symptomer som katten også udviser ved kronisk nyresvigt; nedsat eller ingen appetit, øget væskeindtag, går oftere på toilettet, taber sig og virker nedstemt.

Ved mistanke om cystenyrer tager dyrlægen en blod - og urin-prøve, og her vil der være et forhøjet indhold af urinstoffer og creatinin-værdien vil også være forhøjet. Desuden kan urinens vægtfylde være lavere end normalt og der kan være et forøget proteinindhold, men det er kun ved ultralydsskanning, at dyrlægen kan stille den endelige diagnose. Hvis katten har cystenyrer kan der ingen behandlig gives, andet end evt. væskebehandling samt ordineres en speciel nyrediæt som katten skal spise resten af livet. Ingen af delene vil helbrede katten men kan give katten en bedre livskvalitet. Er der allerede symptomer på nyresvigt er prognosen meget dårlig.

Forfatter: Gyldenløve