Arvegangen for HD er ikke så simpel, faktisk mener forskerne, at 1/3 stammer fra arv, 1/3 fra miljø og den sidste 1/3 fra den mad katten eller hunden indtager! Om det vitterligt forholder sig således er der faktisk ikke nogle der har det endelig svar på endnu. Vi har valgt, at følge den svenske maine coon klubs udstukne anbefalinger. Dem kan du læse mere om her! Hvis du vil have, at dine katte skal testes og evt. indgå i projektet, kan du downloade den korrekte form her!

Vi bruger Torkel Falk i Sverige til at få taget HD-billeder af vores katte og han sender dem til Lars Audell til endelig bedømmelse af hofternes resultat. Torkels hjemmeside kan du finde her!

For at tage hd-billeder af katten kræves det, at den lægges i narkose. Derefter placeres katten på ryggen imellem 2 stykker firkantede plastik og en person står og trækker bagud i kattens ben, mens en anden tager røntgen-billedet. Benene skal ligge så lige og udstrakt som muligt, for at man kan vurdere hvordan de ligger i hofteskålen, da det er lårbenets placering i hofteskålen man vurdere. Jo tættere på hofteskålen lårbenet ligger jo bedre og jo længere væk/ud i skålen lårbenet ligger, jo værre.

Udover standard metoden med at tage røntgen-billeder af lårbenets placering i hofteskålen findes den såkaldte Pen-hipp metode. Ved denne metode tages der flere billeder af hundens eller kattens hofteskål og lårben. Mange mener, at denne metode giver et mere præsist billede af hundens/kattens hd-status end den "gamle" metode. Desværre er der meget få danske dyrlæger som er certificeret til at udføre denne metode på hunde og der er slet ingen der er certificeret til at udføre den på katte, hverken i Danmark eller i USA hvor metoden er udviklet.

Hos hunde har man set, at hvis man bruger Pin-hipp metoden så falder antallet af hd-tilfælde man kan måle med pen-hipp metoden. Om det også vil være tilfældet hvis man undersøgte hundene efter den "gamle" metode vides ikke. En ting er sikkert og det er, at en videreudvikling af metoden til at tage hd-billeder af hunde og katte, kun kan være en fordel, når man som opdrætter vil bruge den som et af de redskaber, hvormed man udvælger de bedste dyr som man vil avle videre på.

Forfatter: Gyldenløve