Herpes, FHV1, er en virusinfektion i kattens øvre luftveje, næse og øjne. Viruset kaldes også for Felin Rhinotracheitis virus. Viruset findes i cellerne i de øvre luftveje, hvor temperaturen er lidt lavere end almindelig legemstemperatur. Desuden findes virus i øjenslimhinden, på tonsillerne og i den bløde gane. Er katten inficeret, vil den – i lighed med herpesinficerede mennesker – periodevis i resten af sit liv udskille herpesvirus og en kat kan være aktiv virusudskiller i mange uger efter en overstået infektion. Stress vil ofte føre til en aktivering af virus; katten får symptomer på infektion, og vil efterfølgende være virusudskiller. Inkubationstiden er ofte mellem 2 og 6 dage.

Symptomerne afhænger af tidligere opnået immunitet (vaccine), kattens alder, dens sundhedstilstand, varigheden af smittepåvirkningen og selve smittetrykket. Nyfødte killinger er, såfremt moderen er regelmæssigt vaccineret, beskyttet af de antistoffer, de har optaget gennem modermælken. Nyfødte killinger fra en ikke-vaccineret mor, eller killinger opflasket på modermælkserstatning, er yderst modtagelige for smitte med herpesvirus. Hos disse killinger ses i 2 - 4 ugersalderen symptomer fra øjnene. Det er karakteristisk, at hele kuldet er smittet.

Symptomer på herpes:

Rødmen i øjet/øjnene.
Fremfald af tredie øjenlåg og øjenbetændelse.
Killinger i 8 - 10 ugersalderen angribes hårdest, da indholdet af de antistoffer, de har fået overført fra moderen, er dalende, og killingerne selv endnu ikke vaccineret.
Pludselige nyseanfald, hvor killingen kan nyse op til 20 gange i træk.
Vandigt flåd fra næsen.
Vandigt flåd fra øjnene.
Feber.
Manglende ædelyst.
Efter et par dage ses sekundær bakteriel infektion, så killingen har øjenbetændelse.
Killingen kan være så tilstoppet i næsen, at den trækker vejret med åben mund.
Et meget fremskredent forløb udviser bronchitis og hoste.

Killinger op til 6 måneders alderen:
Ofte har killingerne i denne aldersgruppe en selvbegrænsende infektion med milde symptomer. Da de fleste killinger vaccineres i 12- og 16-ugersalderen, har de et bedre specifikt immunforsvar mod smitten.

Voksne katte:
Ofte ses en mild form af ovenstående symptomer.

Dyrlægen kan stille diagnosen ud fra de kliniske symptomer kombineret med en laboratorietest, hvor man påviser selve herpesviruset på en svaberprøve fra øjenslimhinden. Men selvom der påvises herpes findes der ikke en effektiv behandling af herpesinfektion, da katten vil være livslang bærer af viruset. Ved udbrud kan katten dog understøttes med antibiotika, øjensalve, aciclovir og lysin. Dette vil forbedre kattens livskvalitet. Behandlingerne kan strække sig over måneder.

Hvis din kat er smittet i 8-10-ugersalderen, må du indstille dig på, at den vil være kronisk bærer af viruset. Dette betyder, at stress som f.eks. flytning, fødsel, diegivning, sygdom og behandling med binyrebarkhormon vil kunne fremprovokere en ny periode med virusudskillelse. Katte smittes ved tæt fysisk kontakt med en kat, som er virusudskiller. Virus overlever kun kort tid ved stuetemperatur.

Den nemmeste måde at forebygge herpesvirusinfektion på, er at vaccinere katten, når den er 12 og 16 uger gammel, og derefter årligt. Har du katte i forvejen, skal du passe meget på ved introduktion af nye katte. Nye katte bør holdes isoleret den første tid, for at man kan se, om flytningen bevirker, at de får et mildt sygdomsudbrud. Hvis katten nyser eller får øjenflåd, bør den testes, inden den lukkes sammen med de øvrige katte. Katte, som een gang er testet positive for herpes, bør ikke indgå i avl. Hvis din kat er sund og rask, og er basisvaccineret to gange som killing og derefter een gang årligt, er risikoen for smitte med herpesvirus meget lille.

Katteinfluenza er en samlet betegnelse for infektionssygdomme i de øvre luftveje hos katte. 40-45% af tilfældene skyldes smitte med herpesvirus og 40-45% skyldes smitte med calicivirus. I de resterende tilfælde skyldes smitten infektion med chlamydia.

Forfatter: Gyldenløve