Hæmobartonellose er en sygdom hos katte, der opstår på grund af en infektion med bakterien hæmobartonella felis, der angriber de røde blodlegemer. Hæmabartonella felis er blevet omklassificeret og hedder nu felis mycoplasma. Angrebet kan forårsage ødelæggelse af blodlegemerne i blodbanen, og det medfører blodmangel. Sygdommen kan være dødelig og opstår især hos katte under 4 år. Infektion med hæmobartonella-bakterien giver i de fleste tilfælde ikke symptomer, men hvis katten samtidig har en anden infektion, eller er udsat for anden form for stress, kan bakterien i samspil med kattens immunsystem føre til ødelæggelse af de røde blodlegemer. Det kan hos katten typisk give sig til udtryk ved et eller flere af følgende symptomer:

Sløvhed og nedstemthed
Blege eller eventuelt gullige slimhinder i mund og øjne
Manglende ædelyst
Vægttab
Feber

Hvis der er mistanke om hæmobartonellose, vil dyrlægen undersøge en lille dråbe blod i mikroskopet for at se, om der er hæmobartonella-bakterier på de røde blodlegemer. Bakterierne er dog meget svære at se, så det kan være nødvendigt at tage flere prøver over en periode på 4-10 dage. Selvom blodprøverne er negative, kan katten alligevel være smittet med bakterien, og hvis andre årsager til blodmangel er blevet udelukket, kan dyrlægen starte en behandling mod hæmobartonellose - også selv om den endelige diagnose ikke er stillet.

Det er altid vigtigt at undersøge, om infektionen forekommer alene, eller om den er opstået som følge af anden, samtidig sygdom, da det har betydning for behandlingen af hæmobartonellosen. Infektionen bliver typisk behandlet ved at give katten antibiotika gennem 2-3 uger. Desuden får katten tit medicin, der nedsætter dens eget immunforsvar. Ødelæggelsen af de røde blodlegemer bliver nemlig i høj grad forårsaget af kattens eget immunforsvar som en reaktion på, at der er bakterier på de røde blodlegemer. Afhængigt af hvor slemt katten er påvirket af infektionen, kan dyrlægen desuden vælge at give den blodtransfusion eller væskedrop.

Hæmobartonellose kan behandles, men sandsynligheden for helbredelse afhænger af, hvor slemt katten er påvirket af infektionen, og om den samtidig har andre sygdomme, f.eks. katte-AIDS eller leukæmi, der påvirker dens immunsystem. Hvis katte, der har symptomer på hæmobartonellose, ikke bliver behandlet, kan op til 35% af dyrene dø på grund af blodmangel. Hvis katten ikke bliver behandlet, men overlever alligevel, vil den stadig være smittet og kan smitte andre katte, som den kommer i kontakt med - også selv om den ikke har symptomer på sygdommen.

Nogle katte kan være inficerede med hæmobartonella-bakterien uden at have symptomer på infektion. Smitten kan så blive overført til andre katte ved blodtransfusion, via lopper eller evt. ved bid under slagsmål. Killinger fra mødre med symptomer på hæmobartonellose kan også blive smittede, men dyrlægerne ved ikke med sikkerhed, hvordan smitten bliver overført. Undersøgelser viser, at ca. 3,6% af raske katte og 7,5% af syge katte har hæmobartonella-bakterier i blodet. Den reelle procentdel af smittede katte er formodentlig noget højere, fordi bakterien er svær at påvise i blodet.

Risikoen for, at katten bliver smittet med hæmobartonella-bakterien, er større hvis:

Katten er under fire år
Katten er smittet med katte-AIDS eller leukæmivirus
Katten ikke er vaccineret
Katten har haft bylder efter slagsmål med andre katte
Katten opholder sig udendørs

Forfatter: Gyldenløve