Der findes flere forskellige bændelorm bl.a. Taenia, Echinococcus og Dipylidium. Sidstnævnte påvises oftest hos katten.

Bændelorm lever i tarmen af tarmindholdet, hvor hovedet på ormen borer sig fast i tarmvæggen. Den kan blive over 1 meter lang. Den vokser sig længere og længere i små led, ca. 1 cm lange, der hver indeholder mikroskopiske æg. Leddene afgives som regel ét ad gangen, og leddet føres ud med afføringen. Her kan så en mus, fugl eller loppelarve spise leddet og få æggene i sig. Æggene vil her udvikles til larver. De forbliver larver i deres mellemvært. Hvis en kat æder fugle, mus eller lopper, vil larven i katten udvikles til den voksne bændelorm. Dvs. at bændelorm skal have en mellemvært for at kunne udvikles.

Bændelorm smitter derfor ikke til andre katte, dyr eller mennesker. Man påviser ofte, at katten har bændelorm ved at kunne se et langt stykke af bændelormen i opkast eller se et led sidde fastklistret i pelsen omkring endetarmen. Indtørrede bændelormsled ligner et lille hvidt riskorn.

Bændelorm giver kun i sjældne tilfælde anledning til sygdom. Udekatte bliver jævnligt smittet med bændelorm, da de tit fanger/æder fugle og mus og får lopper. Dygtige muse/fuglefangere bør derfor af-ormes ca. 2 - 3 gange årligt eller hver gang synlige bændelormsled påvises.

Hos indekatte ses bændelorm yderst sjældent. Påvises bændelorm bør der behandles med ormekur.

Forfatter: Gyldenløve