Mine dejlige missebrødre (lang)

Jeg omtaler nogen gange mine dejlige missebrødre i mine indlæg. Her kommer lidt om dem. Jeg hentede dem på Kattens Værn, da de var 2 år. De havde boet hos to familier og været to gange på Kattens Værn, i sidste omgang i 7 mdr. hvilket var for meget for Flemming. Jeg opdagede hurtigt han var en stresset kat, hvorimod Jacob var så stille som dagen er lang. Flemming fik igennem en stor del af hans liv blomstermedicin, og havde sin egen psykolog som fik ham gjort til alletiders kat. Som jeg før har nævnt kunne Flemming åbne alt ligefra køleskabsdøren til to skuffer af gangen. Han havde kræfter som en bjørn. Han dækkede høm,hømmer til med papir. Ikke kun hans egne med Jacob's med. Han hentede breve til mig når posten havde været der, og han var noget af et geni. I 2006 begyndte han at virke halvdårlig og jeg tog til dyrlægen, som sagde han havde rygsmerter. Der startede det hele. Han var det sidste år 13 gange til dyrlæge eller hospital, hvor jeg på et tidspunkt tvang dem til at indlægge ham. Da tandlægen kom til dagen efter viste det sig han ikke kunne lukke kæben op, og han måtte opereres. Klart staklen har haft ondt. Så steg nyretallet i perioder, og man tjekkede ham for alt. Han var indlagt igen, hvor man ikke gav ham medicinen fordi de var bange for ham. Han gjorde dem aldrig noget. Jeg måtte til sidst lade ham få fred, da han mistede appetitten, og da han var prøvekanin hos dyrlægerne, og fik da også rabat på aflivningen, da de vidste de ikke havde behandlet ham optimalt. Jeg gik strank igang med klage over hospital og dyrlæge. Lille Emil kom til, med Flemming's bror Jacob var absolut ikke glad for hans selskab. Han savnede sin bror, og det viste sig at Emil havde problemer med adfærd og angst, så endnu engang fat i psykologen :hmm: Samtidig begyndte Jacob at skrante med flere virusser, og min nye dyrlæge overså han havde dobbeltsidig lungebetændelse , så ham måtte jeg også ha indlagt. Efter flere prøver fandt man ud af han havde FIP. I løbet af 7 mdr. var de væk begge to i år 2007. Ny dyrlæge igen, og hun er go, og overser ikke sygdomme. Det var lidt om de skønneste misser jeg har haft. Jeg tænker stadig på alle mine gamle misser, men Flemming og Jacob var noget helt specielt, og det var en stor sorg at miste dem så kort efter hinanden, men jeg vidste næsten at de ville følges ad. To uger efter Jacob døde kom Tjalfe til, og er alletiders selskab for lille Emil, som i dag er en velfungerende kat, dog stadig ikke så glad for lyde.

Anne-Lykke Elling skrev:Jeg omtaler nogen gange mine dejlige missebrødre i mine indlæg. Her kommer lidt om dem. Jeg hentede dem på Kattens Værn, da de var 2 år. De havde boet hos to familier og været to gange på Kattens Værn, i sidste omgang i 7 mdr. hvilket var for meget for Flemming. Jeg opdagede hurtigt han var en stresset kat, hvorimod Jacob var så stille som dagen er lang. Flemming fik igennem en stor del af hans liv blomstermedicin, og havde sin egen psykolog som fik ham gjort til alletiders kat. Som jeg før har nævnt kunne Flemming åbne alt ligefra køleskabsdøren til to skuffer af gangen. Han havde kræfter som en bjørn. Han dækkede høm,hømmer til med papir. Ikke kun hans egne med Jacob's med. Han hentede breve til mig når posten havde været der, og han var noget af et geni. I 2006 begyndte han at virke halvdårlig og jeg tog til dyrlægen, som sagde han havde rygsmerter. Der startede det hele. Han var det sidste år 13 gange til dyrlæge eller hospital, hvor jeg på et tidspunkt tvang dem til at indlægge ham. Da tandlægen kom til dagen efter viste det sig han ikke kunne lukke kæben op, og han måtte opereres. Klart staklen har haft ondt. Så steg nyretallet i perioder, og man tjekkede ham for alt. Han var indlagt igen, hvor man ikke gav ham medicinen fordi de var bange for ham. Han gjorde dem aldrig noget. Jeg måtte til sidst lade ham få fred, da han mistede appetitten, og da han var prøvekanin hos dyrlægerne, og fik da også rabat på aflivningen, da de vidste de ikke havde behandlet ham optimalt. Jeg gik strank igang med klage over hospital og dyrlæge. Lille Emil kom til, med Flemming's bror Jacob var absolut ikke glad for hans selskab. Han savnede sin bror, og det viste sig at Emil havde problemer med adfærd og angst, så endnu engang fat i psykologen :hmm: Samtidig begyndte Jacob at skrante med flere virusser, og min nye dyrlæge overså han havde dobbeltsidig lungebetændelse , så ham måtte jeg også ha indlagt. Efter flere prøver fandt man ud af han havde FIP. I løbet af 7 mdr. var de væk begge to i år 2007. Ny dyrlæge igen, og hun er go, og overser ikke sygdomme. Det var lidt om de skønneste misser jeg har haft. Jeg tænker stadig på alle mine gamle misser, men Flemming og Jacob var noget helt specielt, og det var en stor sorg at miste dem så kort efter hinanden, men jeg vidste næsten at de ville følges ad. To uger efter Jacob døde kom Tjalfe til, og er alletiders selskab for lille Emil, som i dag er en velfungerende kat, dog stadig ikke så glad for lyde.

Åh Bliver sgu helt rørt Sikke en historie og sikke et Du har og har haft med dem synd de ikke overlevede men hvor er det bare tit så uretfærdigt man'' men godt du så har minderene med dem

Vores katte bor for altid i os - vi glemmer dem aldrig

Stakkels, skønne missebrødre. Hvor må de have haft et stressende liv, indtil de til sidst fik et hjem hos dig, hvor der var både hjerterum og husrum til dem - og hvor var det smukt, som du gjorde alt for at give dem et godt liv.

..og hvorfor f..... skal det absolut være så svært at finde en god dyrlæge?

Åh ja - har jo læst historien før (og delvis under), og hvor er det dog bare trist når sådan noget sker..

uha sikke en historie