Katte-AIDS er en virusinfektion, der gradvist medfører ødelæggelse af de hvide blodlegemer, som er nødvendige for at beskytte organismen mod sygdom. Forekomsten af katte-AIDS kendes ikke præcist, og den kan variere fra område til område.

Symptomer på katte-AIDS er ikke helt specifikke. Katten udvikler tit betændelse i mundhulen og i tandkødet. Der kan desuden være luftvejslidelser, sekret fra næse og øjne, blodmangel og diarré. Symptomerne ses oftest hos ældre katte, fordi sygdommen udvikler sig langsomt. Ved mistanke om katte-AIDS kan dyrlægen tage en blodprøve og undersøge, om blodet indeholder antistoffer mod AIDS-virussen. Der er ingen behandling mod sygdommen. Hvis katten først har sygdommen, er der en øget risiko for, at den vil dø af en infektion, der normalt ikke er livstruende for raske katte. Hvis katten er blevet smittet uden at have udviklet sygdom, bør den holdes inden døre.

Virussen udskilles hovedsagligt gennem kattens spyt. Slagsmål og bid fra andre katte medfører den største risko for smitte. Ikke-kastrerede katte kommer oftest i slagsmål, så de har en øget risiko for at blive smittet med sygdommen. Et enkelt bid er nok til at få smitten. Der er ingen beviser for, at katte-AIDS overføres ved parring. Hankatte har 5 gange større risiko for at udvikle AIDS end hunkatte. Katte der ikke er steriliserede eller kastrerede har ca. 3 gange så høj risiko for at være bærere af virus end steriliserede/kastrerede katte. Risikoen for infektion stiger med alderen. Den virus, der forårsager katte-AIDS, er tæt forbundet med den virus, som forårsager AIDS hos mennesker, men de to virusser er meget værtsspecifikke, hvilket betyder, at der ikke er risiko for, at mennesker smittes med katte-AIDS og omvendt.

Forfatter: Gyldenløve