Leukæmi er en virussygdom, der ligesom katte-AIDS ødelægger de hvide blodlegemer. Samtidigt kan virusen give anledning til kræft og blodmangel. Katte-leukæmi forekommer især steder, hvor der er mange katte samlet. Der er ingen typiske symptomer for katte-leukæmi. Men som katteejer bør du være mistænkelig over for kroniske lidelser som:

Blodmangel
Gulsot
Nedstemthed
Vægttab
Diarré
Blod i afføringen
Hævede lymfekirtler
Luftvejsproblemer
Dårlige avlsresultater
Udbrud af diverse infektioner
Dårlig sårheling

Hvis der er mistanke om leukæmi, kan dyrlægen tage en blodprøve. Den mest benyttede er en såkaldt ELISA-test. 12% af de katte, der bliver testet positive med den test, behøver ikke nødvendigvis at have leukæmi i udbrud. Hvis katten ikke viser tegn på en leukæmi-relateret sygdom, bør man tage en ny blodprøve efter 8-12 uger. Hvis testen er negativ, har katten ikke leukæmi.

Der er ingen behandling mod sygdommen. Selvom katten har leukæmi, kan den godt leve flere måneder eller år. Men risikoen for at dø af en infektion, der normalt ikke er livstruende, vil være større. En kat, der har leukæmi, udgør en stor smitterisiko for andre katte, og derfor bør man isolere den fra andre katte.

Virussen bliver hovedsageligt udskilt gennem spyttet. De fleste katte bliver smittet ved tæt kontakt med en inficeret kat, især gennem almindelig soignering og slikning, men også ved bid. Hvis en drægtig hunkat er inficeret, bliver fostrene også smittet.

Det er vigtigt at forebygge leukæmi, især i større kattehold, og det kan du som katteejer gøre gennem vaccinationer, god hygiejne og fornuftige testprogrammer. Man bør få taget blodprøver, når der kommer en ny kat, samt før og efter en kat sendes til parring.

Forfatter: Gyldenløve